Legacy of an Invisible Bullet

Når katastrofen er sket, når bomberne og våbnene er blevet tyste, tænder dokumentaristen Doug Aubrey sit kamera og går ind i ruinerne. De fysiske og de menneskelige. Han viser os de sider af krig og katastrofer som vi andre, langt væk i sikkerhed, ikke vil se. For det er jo overstået. Men det er præcis i det kaos, at kampen for et nyt liv begynder. Og det er den menneskelige råstyrke Aubrey portrætterer. Den udsattes kraft til at rejse sig.

Da Doug Aubrey i en alder af 55 år får konstateret kræft, kastes han selv ud i kaos. Han skal forstå og rumme sin diagnose og samtidig er han flyttet til Danmark. Han kender hverken sproget eller kulturen, der liger langt fra hans britiske arbejderklasse-baggrund. Aubrey vender kameraet mod sig selv. Mod sit liv. For at finde fodfæste og håb. Men i angsten for fremtiden; om der er en fremtid, ligger også en angst for fortiden. Giver det liv, det er levet, mening?

I LEGACY OF AN INVISIBLE BULLET blotlægger Aubrey sit nu. Ensomheden og angsten ved at bære på en livstruende sygdom. Men han graver også ned i sit livsarkiv og kortlægger sin fortid. Og så bevæger han sig konstant mod fremtiden. Han sætter sig op på sin cykel og udforsker sin nye by, København. Der hvor han skal bo, når han er kommet igennem kaosset.

Oplevelse

& synopsis

LEGACY OF AN INVISIBLE BULLET er et multimedie filmværk af Doug Aubrey bestående af 170 kortfilm med en total spilletid på 10,5 timer, en feature spillefilmsformat-film og en interaktiv digital app med de 170 kortfilm inkl. en grafisk novelle af Halfdan Pisket.

LEGACY OF AN INVISIBLE BULLET undersøger et kollapset tidsunivers fra en modstræbende konflikt-filmskaber og hans kvindelige avatars perspektiv, hvor han/de kæmper for at leve, slås med indre dæmoner og reeksaminerer hans liv. Gennem de 170 kortfilm bestående af nye optagelser og Aubreys personlige filmarkiv – som daterer tilbage til 1970ernes punk-æra hvor han lod sig skyde på som en del af kunsten, til årene som krigsfotograf i verdens brændpunkter før, mens og efter bomberne falder, til nuet hvor han sluger den radioaktive kugleformede pille, der skal redde ham fra kræften - lykkedes det Aubrey at skabe et imponerende filmværk der bliver ved med at give fra sig.

Monumentalt og rørende, poetisk og skarpt, underholdende og meditativt, og bare awesome!

Holdet bag

Filmens score som er komponeret af TS Høeg og illustrationer af Halfdan Pisket, giver filmene rytmisk og emotionel underbygning, og gennem brug af den kvindelige avatar spillet af skuespiller Charlotte Munck, gives et andet perspektiv på filmskaberens rolle, om opdelingen af selvet, køn og maskulinitet. Temaer og modsætninger kommer til syne gennem de tilbagevendende motiver; dødelighed, spejlning, mutation, den pansrede krop, kameraet som rustning, iagttager/observeret, historie og geografi, forskydning og fremmedgørelse, Glasgow og København, familie og kærlighed, refleksioner over klasse og krig, dokumentarens rolle og hvad der sker når kameraet er vendt mod scener med nød, konflikt og traumer.

At være del af en mosaik af et filmsprog, både hvad gælder formater, kunstneriske og tekniske greb, lande, nationaliteter, etnicitet, politik og køn giver mening. Ligesom det gør at arbejde med en filmskaber, der bevidst har ‘kompliceret billedet’ for muligvis at fange bare en flig af, hvad det vil sige at være menneske.
— Charlotte Munck
Jeg har i mange år fulgt Doug Aubreys omfattende dokumentariske filmvirke, som jeg, pga. hans brede verdensbillede, til stadighed finder politisk interessant, nødvendigt & poetisk på en helt egen standhaftig måde, samt ikke mindst hans punkede DIY-metode.
— T.S. Høeg

Udstilling

& tech specs

LEGACY OF AN INVISIBLE BULLET - SLOW SHOW INSTALLATION er en slow-cinema galleri installation hvor de 170 kortfilm, delt op i 16 kapitler, kan afspilles i et kontinuerlig loop af 10t30min varighed (forskellige formater tilgængelige for galleriinstallationer og biografvisning).

Publikum kan som del af udstillingen downloade Legacy-appen til alle iPhone og Android-enheder og udforske filmen, inkl. Halfdan Piskets grafiske illustrationer, som en lommebiografoplevelse. Appen er gratis tilgængelig via en QR-kode eller via Google Play og i Apple-butikken.

Halfdan Piskets illustrationer og malerier fra filmen følger med som del af installationen, og det er muligt at tilvælge artist talk med filmskaberen m.fl. og live koncert/performance med TS Høeg og Invisible Bullet Band med mulig gæsteoptræden af Charlotte Munck.

LEGACY OF AN INVISIBLE BULLET - SLOW SHOW INSTALLATION har været vist på KØN – Gender Museum Denmark, Kunsthal Charlottenborg og som hack/intervention i Koncertkirken under CPH:DOX 2023. Fra publikumsevalueringerne har det vist sig, at givet de rette, behagelige omgivelser og god adgang, vil publikum bruge langt mere tid på at se filmene end de ville have brugt på at besøge en normal walk-in galleriinstallation. 80% flere besøgende når talks. Publikum elskede også muligheden for at tage appen med sig og udforske filmene mellem besøg til den store skærmversion i galleriet.

LEGACY OF AN INVISIBLE BULLET er en skotsk dansk co-produktion mellem House of Real, Northern Souls og Autonomi Ltd, udviklet og støttet af National Lottery gennem Creative Scotland, Det Danske Filminstitut, Statens Kunstfond, Creative Europe MEDIA Programme of the European Union, egeninvestering, m.fl.

Film & idea by Doug Aubrey / Featuring Charlotte Munck / Illustrated by Halfdan Pisket / Remixes by Jim Sutherland / Story editor Mette Sø / App design & build Max Specktor / Scored by TS Høeg / Editors Doug Aubrey & David Archibald / Online & grade David Archibald / Sound design & mix Travis Reeves / Co-producer Jesper Jack / Producers Doug Aubrey & Marie Schmidt Olesen.